Hvis du mistænker, at du har søvnapnø, kan det være en god idé at få det undersøgt og eventuelt behandlet.
Søvnregistreringstest
For at fastslå, hvorvidt du har søvnapnø eller ej, vil du som oftest blive bedt om at sove med en CRM (Cardio Respiratory Monitoring) derhjemme en enkelt nat. Som du kan se på billedet (kilde: Löwenstein) sidder selve måleren i et elastikbælte rundt om brystet og maven. Du har en iltmåler på din finger eller din øreflip. Maskinen måler iltmætningen og registrerer dine vejrtrækningsmønstre, snorken og kropsposition mens du sover. Den måler selve vejrtrækningen gennem en såkaldt ”iltbrille”, som sidder fast på næsen.
Analyse af dine data og diagnose
Efter du har gennemført testen hjemme analyserer en af vores søvnspecialister din undersøgelse. Herefter kan de sige om du har søvnapnø og vurdere sværhedsgraden af tilstanden.
Din behandlingsplan
Når diagnosen er fastlagt, vil søvnspecialisten udarbejde en behandlingsplan baseret på dine individuelle behov. Behandlingen kan omfatte brug af en CPAP-maskine, som du sover med og som hjælper dig til at trække vejret uhindret i løbet af natten. Det kan også være ændringer i søvnposition, brug af en tandskinne, livsstilsændringer som vægttab eller i nogle tilfælde et kirurgisk indgreb.
Klik her for at læse mere om nogle af symptomerne på søvnapnø her.
Se videoen nedenfor, som viser hvordan du tager udstyret på.
Afsnit for søvn ligger midt på Jægersborg Allé og indgangen er fra parkeringspladsen bagved Meny, hvor man i øvrigt kan parkere gratis i 2 timer.
Afsnit for søvn
Hans Edvard Teglers Vej 9, 2. th.
2920 Charlottenlund
Telefontid: Hverdage 08:00 - 09:00
Tlf.: 32 22 44 10
Konsultation
Mandag:
Tirsdag:
Onsdag:
Torsdag:
Fredag:
Lørdag:
Søndag:
09:00 - 15:00
09:00 - 15:00
09:00 - 15:00
09:00 - 15:00
09:00 - 15:00
Lukket
Lukket