Dette er en mulighed for patienter, som har en SUNDHEDSFORSIKRING (dækker ofte hele husstanden)
Sundhedsforsikringer kan bruges til andet end nye knæ, hofter og rygoperationer…
Mange glemmer at de kan komme til uden ventetid, ved blot at ringe til deres forsikringsselskab!
OBS: Brugen af private sundhedsforsikringer bookes i Charlottenlund Privathospital og medfører derfor ikke øget ventetid for sygesikringspatienterne i den offentligt øre-næse-halsklinik.
Der holdes en meget skarp afgrænsning mellem den offentlige sygesikringsklinik og Charlottenlund Privathospital som fungerer som to selvstændige virksomheder med forskellige ansatte, åbningstider og tilbud.
Dermed kommer ingen til at vente længere, fordi du gør brug af din sundhedsforsikring – tværtimod fjerner du, ved at bruge din sundhedsforsikring, en del af presset på den offentlige sygesikringsklinik, hvorved en anden borger uden forsikring kommer hurtigere til.