Operation mod hyppige næseblødninger

Med en operation mod næseblødning får pludselige og kraftige næseblødninger hurtigt en ende.


Operation mod næseblødning - med tryghed og sikkerhed i fokus

På Charlottenlund Privathospital står nogle af Danmarks mest erfarne kirurger klar til at udføre operation mod blødninger fra næsen uden ventetid. Vi har en meget lang erfaring og har mange års ekspertise inden for området. På Charlottenlund Privathospital har alle kirurger som udfører dette indgreb udført mange hundrede af denne operationstype. Dette sikrer at sikkerheden og resultatet er i top. Behandlingen er ofte dækket af private sundhedsforsikringer.


Hvordan ved du, om du har behov for operation mod næseblødning?

Næseblødninger rammer langt de fleste mennesker igennem livet og er ganske ufarligt, men ofte meget generende. Op mod 75% af alle mennesker oplever igennem livet næseblødninger som er så kraftige at de ikke selv kan standse disse. Såfremt der er tale om et tilbagevendende problem, kan en operation komme på tale.

 

Sådan foregår operation mod næseblødning.

Blødningskilden er i mange tilfælde lokaliseret fortil på næseskillevæggen. Under operationen brænder kirurgen området hvorfra blødningen udgår - ofte fra et lille netværk af blodkar fortil på næseskillevæggen. Området benævnes Lokus Kiesselbachii - se tegningen til højre.


Efterforløb og heling – hvad du skal vide
Efter operationen vil du skulle være indlagt til observation i et ganske kort tidsrum, hvorefter du vil  kunne komme hjem igen samme dag. De fleste patienter oplever kun let ubehag de første dage efter behandlingen, men blødninger kan forekomme. De fleste kan genoptage deres daglige aktiviteter efter cirka 4-7 dage mens fysisk krævende aktiviteter bør undgås i ca. 14 dage. 


Vores speciallæger sørger for, at du får grundig information om efterforløbet og smertelindring på operationsdagen.


Book en konsultation
Oplever du hyppige blødninger fra næsen? Book en tid hos vores speciallæger i dag og få en professionel vurdering. Vi sikrer en tryg og sikker behandling med landets højeste ekspertise.  📞
Kontakt os nu – Vi sidder klar til at hjælpe.


Læs også om:


Du kan også læse mere om behandling af kronisk bihulebetændelse på sundhed.dk.

En patient skriver følgende på TrustPilot efter næseoperation i 2023


"De får min aller bedste anbefaling...

Har lige fået lavet en næse operation og alt spille bare fra start til slut.
Super sødt personale og lægen var super dygtig.
Jeg er bare glad !"

Bestil tid til behandling

Ofte stillede spørgsmål  - FAQ

  • Hvorfor bløder jeg fra næsen?

    Næseblødninger kan skyldes irritation af slimhinden som ligger hen over de små blodkar fortil på næseskillevæggen. Dette er den hyppigste placering og årsag. 


    Næsens slimhinde kan være udtyndet af medicin, eller irriteret af allergi, næsepillen, tobaksrøg eller andet. 


    Små børn oplever meget ofte næseblødninger i en periode som ofte er selvlimiterende og dermed ikke varer ved. 


    Hos voksne der pludseligt bløder fra næsen, skal dette altid føre til en undersøgelse hos en speciallæge som kan sikre sig at der ikke er noget alvorligt galt og rådgive dig til den mest effektive behandling. 

  • Hvad kan jeg selv gøre?

    Først og fremmest skal den udløsende årsag konstateres. Ofte er det nok, blot at holde op med at pille næse, benytte en anden teknik til behandling med næsespray eller måske at smøre med vaseline morgen og aften i en periode. 

  • Hvad kan speciallægen gøre?

    Næsblødninger fortil på næseskillevæggen behandles oftest i lokalbedøvelse, men vores erfaring er, at indgrebet ikke er en god oplevelse til børn under 15 år. Vi tilbyder derfor altid muligheden for en kort fuld bedøvelse, hvorved indgrebet kan overstås mens du eller barnet sover. 

  • Hvorfor vælge Charlottenlund Privathospital?

    Tryg og omsorgfuld behandling af nærværende personale med minimal risiko. 


    Charlottenlund Privathospital har en meget stor erfaring med behandling af næseblod. Vi tilbyder:


    • Erfarne speciallæger med et højt antal udførte indgreb. Alle kirurgerne har udført over femhundrede selvstændige indgreb. 


    • Moderne faciliteter og det nyeste udstyr for optimal patientoplevelse. 



Forstørret svumlelegeme på venstre side (Concha inferior) set forfra

Forundersøgelse

 Ofte behøver du ikke en forundersøgelse men kan blive undersøgt og behandlet samme dag i lokalbedøvelse. Hvis lægen og patienten sammen vurderer at indgrebet kan foretages uden fuld bedøvelse, lægger speciallægen en lille tot vat i næsen på dig, som bedøver slimhinden omkring det lille blodkar som vurderes at være blødningskilden. Efter få minutter kan området herefter behandles med en lille elektrisk pincet, som skånsomt opvarmer området hvorved blodkarret lukkes af.


Afslutningsvis placeres en lille gazestrimmel med lidt tyk vaselinesalve i næseboret og du kan gå hjem herefter.


Operation

 I andre tilfælde kan der være tale om blødninger som kommer fra dybere strukturer som ikke blot lader sig behandle i lokalbedøvelse. Dette kan være tilfældet ved bagre blødninger, hvor en næse bihulekirurg i sjældne tilfælde må lukke nogle af de tilførende pulsårer (arterier) som for eksempel arteria. Sphenopalatina eller arteria ethmoidalis anterior. Disse operationer udføres kun sjældent idet en meget stor del af næseblødningerne skyldes kar fortil på næseskillevæggen. 


Efter operationen kan en kortere sygemelding være påkrævet, men de fleste er klar til at gå på arbejde inden for en uge. Hårdt fysisk arbejde kan genoptages efter 14 dage.

Speciallæge phd og næse-bihulekirurg Kåre Håkansson foretager en næse-bihuleoperation

Bestil tid til behandling af næseblødning


Hvis du eller dit barn lider af hyppigt tilbagevendende næsblødninger og ønsker at blive behandlet hos os, er du velkommen til at kontakte os. Vores sekretærer står klar til at hjælpe og besvare eventuelle  spørgsmål samt at finde tid til forundersøgelse og operation.

Bestil tid
Share by: