Få stillet den rigtige diagnose og få den rigtige behandling


Svimmelhed kan være svært at diagnosticere - men med den rigtige diagnose er du tættere på den rigtige behandling.

Ménières sygdom er en tilbagevendende og særdeles ubehagelig svimmelhed og søsyge som ledsages af øresymptomer i form af trykken i øret, hørenedsættelse, tinnitus og forvrænget lydopfattelse. Efter et svimmelhedsanfald følger often en periode med hørenedsættelse, og såfremt der kommer mange anfald vil en behandling blive igangsat. Diagnosen stilles ved en kombination af avancerede undersøgelser som alle foretages på Charlottenlund Privathospital.


Behandlingen vil enten være dræn i trommehinden på det syge øre, medicinsk behandling eller i andre tilfælde indsprøjtning af binyrebarkhormon i mellemøret.

Bestil tid til behandling
  • Ménières sygdom - klassisk præsentation

    Et klassisk Ménière-anfald består af følgende symptomer:


    Kraftig svimmelhed: Pludselige anfald, der kan vare fra 20 minutter til flere timer. Anfaldene er ofte ledsaget af:


    Tinnitus (øresusen): En konstant eller pulserende lyd i det ene øre.


    Høretab: Ofte lavfrekvent og svingende, typisk i det ene øre.


    Følelse af tryk eller fylde i øret: En fornemmelse af, at øret er "propfyldt".


    Kvalme og opkast: Svimmelheden kan føre til kraftigt ubehag og balanceproblemer.


    Efter et anfald kan der være træthed og ubalance i flere dage. Anfaldene kommer ofte i perioder med symptomfrie intervaller imellem.

  • Mulige behandlinger

    Der er ikke nogen helbredende behandling af Ménières sygdom, men forskellige tiltag kan reducere symptomer og antal af anfald - ofte bliver speciallægen og patienten dog nødt til sammen at forsøge flere behandlinger før end det der virker for den enkelte patient findes. 


    Mulige behandlinger vil være


    Anlæggelse af dræn i mellemøret. 

    Medicinsk behandling. 

    Livsstilsændringer. 


    I svære tilfælde kan behandling med indsrpøjtning af binyrebarkhormon eller Gentamycin overvejes, hvilket typisk vil foregå på de offentlige sygehuse. 

  • Hvordan kan jeg leve med sygdommen

    Sådan lever du bedst med Ménières sygdom:


    Ménières sygdom kan være udfordrende, men med de rette strategier kan du mindske anfald og forbedre din livskvalitet:


    Reducer saltindtag for at minimere væskeophobning i det indre øre.

    Undgå koffein, alkohol og nikotin, da de kan forværre symptomerne.

    Håndtér stress gennem afslapningsteknikker som meditation eller yoga.

    Få nok søvn, da træthed kan udløse anfald.

    Bevæg dig roligt under anfald – sid eller lig ned for at mindske svimmelhed.


    Før en dagbog over kost, søvn og symptomer for at identificere triggere.


    Med disse tiltag kan du reducere anfald og leve et mere stabilt liv med Ménières sygdom som ofte bedres stille og roligt med årene - det er således ikke en statisk tilstand og ofte kan der være lange perioder helt uden anfald - i nogle tilfælde flere år.

Share by: