Operation af stritører


Tryg og nænsom operation for stritører


På Charlottenlund Privathospital tilbyder vi skånsom og æstetisk operation af stritører hos både børn og voksne, der oplever gener på grund af ørernes form. Vi foretager kun indgreb, hvor der er et reelt behov, og altid med udgangspunkt i den enkeltes ønsker og velbefindende.

Stritører kan påvirke selvværdet – særligt i barndommen og ungdomsårene, hvor udseendet kan få stor opmærksomhed. Et lille kirurgisk indgreb kan have en stor positiv effekt og give barnet eller den voksne en større tryghed i sociale sammenhænge.


Alle kirurger er erfarne øre-næse-halskirurger og har udført mange selvstændige operationer, så du og dit barn får den bedst mulige behandling.


Vi tilbyder


  • Skånsom og præcis kirurgi udført af erfarne speciallæger.
  • Fokus på naturlige resultater og mindst mulige indgreb for tilfredsstillende resultat.
  • Trygge rammer før, under og efter behandlingen – med tid til spørgsmål og grundig vejledning.
  • Fuld bedøvelse til børn under 15.
  • Børn over 15 år opereres i lokalbedøvelse men kan medbringe iPad som vi sætter til en højttaler så jeres barn kan nyde en serie eller god film - med god lyd - mens kirurgen opererer.
  • Børnevenlig atmosfære hvor vi gør alt for at få både børn og forældre til at have en god oplevelse - forældrene kan derfor blive på stuen under hele forberedelsen og bedøvelsen og forlader først stuen når kirurgen skal i gang og barnet et trygt ved det som skal ske.


Hos os er det vigtigt, at i alle føler jer set og hørt – og at i alle oplever hele forløbet som trygt, omsorgsfuldt og professionelt fra start til slut.

Ofte stillede spørgsmål

  • Hvad er stritører?

    Stritører er ører, der stikker mere ud fra hovedet end normalt. Det skyldes oftest en medfødt variation i ørebrusken – enten fordi brusken er for blød, eller fordi den naturlige fold i øret (anthelix) ikke er udviklet som den plejer. 


    Tilstanden er helt ufarlig, men kan være kosmetisk generende, især for børn og unge i sociale sammenhænge.

  • Hvornår bør man overveje behandling?

    Det er en individuel vurdering. Behandling er relevant, hvis barnet eller den voksne føler sig generet – f.eks. ved lavt selvværd, drilleri eller ubehag ved udseendet. Mange vælger operation i 10-13 årsalderen, hvor ørerne er færdigudviklede, og barnet ofte selv er bevidst om, hvordan det ser ud og føler. Hos voksne kan behandlingen udføres i alle aldre.

  • Hvordan foregår indgrebet?

    Operationen, kaldet en otoplastik, er et mindre indgreb, hvor ørebrusken formes og lægges tættere ind til hovedet. Det sker gennem et snit bag øret, så arret bliver minimalt og næsten usynligt. Hos børn under 14-15 år foretager vi ofte operationen i fuld bedøvelse – hos større børn og voksne kan det foregå i lokalbedøvelse. Man tager hjem samme dag, og ørerne skal efterfølgende beskyttes med en blød hovedbandage i ca 10 dages tid.

  • Umiddelbart efter indgrebet....

    Der er lav risiko for komplikationer, men som ved alle kirurgiske indgreb kan der forekomme hævelse, misfarvning, let smerte eller midlertidig nedsat følelse i området. I sjældne tilfælde kan der opstå infektion eller behov for mindre korrektioner. 


    Alle som skal have foretaget operationen skal være opmærksom på, at der ikke er nogen garanti for at ørerne efterfølgende bliver helt ens. Det var de typisk heller ikke før - faktisk har ikke mange mennesker symmetriske og ens ører.


    Derudover vil ørerne være ømme i op mod et år efter operationen. Ikke forstået sådan at det gør ondt i et år, men ørerne vil være let ømme når man sover på dem i denne periode. Dette er helt normalt.  


    Vi tilbyder grundig opfølgning og vejledning både før og efter operationen for at sikre et trygt og vellykket forløb.

Charlottenlund Privathospital modtager patienter henvist igennem det udvidede fri sygehusvalg (DUF) samt privatbetalere


Kontakt os i dag - vi har ingen ventetid på behandling. Vi står klar til at hjælpe jer!

Bestil altid tid til undersøgelse og operation hos en af vore kirurger!


Hvis du er henvist til operation af din egen læge eller din egen ørelæge og indkaldt til et sygehus, kan du ofte kontakte dette og bede om at tale med en patientvejleder. Denne kan vejlede jer om mulighederne for at blive viderehenvist til Charlottenlund Privathospital

Bestil tid