Nedsat hørelse

Hvorfor opstår nedsat hørelse?

Nedsat hørelse kan opstå af mange forskellige årsager, og det kan påvirke både voksne og børn. Det betyder, at du måske har svært ved at høre normalt, selv når der ikke er meget baggrundsstøj. Der er flere faktorer, der kan føre til nedsat hørelse, og de kan være midlertidige eller permanente.

1. Aldersrelateret høretab (presbyacusis):

En af de mest almindelige årsager til nedsat hørelse er naturlig aldring. Når vi bliver ældre, kan de små hårceller i det indre øre, som hjælper os med at opfatte lyd, blive beskadiget eller dø. Dette kan føre til en gradvis nedsættelse af hørelsen, især på høje frekvenser, som kan gøre det sværere at forstå tale.

2. Støjskader:

Langvarig eksponering for høj lyd, som f.eks. musik, larm fra maskiner eller høje koncerter, kan beskadige hårcellerne i det indre øre. Når disse celler bliver beskadiget, kan de ikke gendanne sig, hvilket kan føre til permanent høretab. Støjskader er en af de mest almindelige årsager til høretab blandt unge voksne.

3. Øreinfektioner og væske i øret:

Midlertidig nedsat hørelse kan opstå, hvis der er væske eller betændelse i mellemøret, for eksempel på grund af en øreinfektion. Væsken kan forhindre lyden i at nå frem til det indre øre og skabe en form for "tilstoppelse", som gør det svært at høre klart. Dette kan ofte behandles med medicin eller antibiotika.

4. Ørevoks:

For meget ørevoks i øret kan blokere lyden fra at nå trommehinden, hvilket kan føre til midlertidig nedsat hørelse. Ørevoks kan fjernes på en sikker måde af en læge eller en ørespecialist.

5. Skader på øret eller hovedet:

Traume eller skade på øret eller hovedet kan beskadige de strukturer, der er ansvarlige for at opfange og sende lyde til hjernen. Hvis skaden påvirker det indre øre, hørenerven eller trommehinden, kan det føre til høretab.

6. Arvelige faktorer:

Nogle mennesker fødes med nedsat hørelse eller udvikler det senere i livet på grund af genetiske faktorer. Arvelige sygdomme kan påvirke de dele af øret, der er nødvendige for at opfange og bearbejde lyd.

7. Medicinske tilstande:

Visse sygdomme og tilstande, som f.eks. diabetes, forhøjet blodtryk eller infektioner, kan påvirke hørelsen. I nogle tilfælde kan medicin, især visse antibiotika eller kemoterapi-midler, også have bivirkninger, der skader hørelsen.

8. Tumorer og andre sygdomme i øret eller hjernen:

Selv om det er sjældent, kan tumorer eller andre vækster i øret eller hjernen påvirke hørelsen. Dette kan være mere alvorligt og kræve medicinsk behandling.

Hvordan kan man hjælpe med nedsat hørelse?

Behandlingen afhænger af årsagen til høretabet. I nogle tilfælde kan høretab behandles med medicin, kirurgi eller høreapparater. Det er derfor vigtigt at få en grundig undersøgelse hos en læge, hvis du oplever problemer med hørelsen, så årsagen kan findes og behandles på den bedst mulige måde.

Konklusion:

Nedsat hørelse kan opstå af mange forskellige grunde, fra aldersrelateret høretab til infektioner eller støjskader. Hvis du oplever problemer med din hørelse, er det vigtigt at få hjælp hurtigt, så du kan få den rette behandling og eventuelt forbedre din livskvalitet.

Se Sundhed.dk’s animationsfilm om, hvad der sker i øret ved hørenedsættelse.

En speciallæge i øre-, næse- og halssygdomme (otolaryngolog) eller en audiolog (høre-specialist) bruger flere forskellige metoder til at undersøge for nedsat hørelse. Undersøgelsen vil typisk involvere både en grundig samtale om dine symptomer og en række tests for at vurdere, hvordan dine ører fungerer. Her er en beskrivelse af, hvordan undersøgelsen normalt foregår:

1. Anamnese (sygehistorie)

Først vil speciallægen spørge dig om dine symptomer og sygdomshistorie. Dette kan inkludere spørgsmål som:

- Hvornår begyndte du at bemærke problemer med hørelsen?

- Er der nogen specifikke situationer, hvor du har svært ved at høre (f.eks. i støjfyldte omgivelser, når du taler med bestemte personer)?

- Har du oplevet øresmerter, øresusen (tinnitus), svimmelhed eller andre symptomer, der kunne relateres til dine høreproblemer?

- Er der nogen familiehistorie med høretab eller andre øreproblemer?

- Er du blevet udsat for høj støj, eller har du tidligere haft øreinfektioner?

Disse oplysninger hjælper lægen med at forstå, hvilken type høretab du kan have, og hvilken videre undersøgelse der er nødvendig.

2. Undersøgelse af øret

Lægen vil typisk kigge i dine ører ved hjælp af et otoskop eller et stort lofthængt øremikroskop  – et instrument med et lille kamera og lys, som giver et klart billede af øregangen og trommehinden. Denne undersøgelse kan afsløre:

- Ørevoks, som kan blokere lyden og forårsage midlertidigt høretab.

- Tegn på infektion eller betændelse, som kan påvirke hørelsen.

- Skader på trommehinden (f.eks. hul eller arvæv).

- Tegn på væske i mellemøret (som ved en mellemørebetændelse).

3. Høretest (Audiometri)

For at vurdere, hvor meget din hørelse er nedsat, vil speciallægen ofte sende dig videre til en audiolog for at lave en høretest. Dette kan omfatte forskellige typer tests, hvor du vil blive bedt om at reagere på lyde i forskellige frekvenser og volumen:

Tone audiometri: 

Du vil høre en række lyde (toner) på forskellige frekvenser (dvs. høje og lave toner) og på forskellige styrker (dvs. lydstyrken). Du bliver bedt om at trykke på en knap eller signalere, når du kan høre lydene. Dette hjælper med at bestemme, hvilken type og grad af høretab du har.

Tale-audiometri:

Du vil blive bedt om at gentage ord eller sætninger, som du hører gennem høretelefoner. Dette kan hjælpe med at vurdere, hvordan du forstår tale ved forskellige lydstyrker.

Lydledning og knogleledning:

I nogle tilfælde kan lægen bruge knogleledende høretelefoner, som sendes gennem knoglerne i kraniet i stedet for øregangen. Dette kan hjælpe med at afgøre, om problemet ligger i det ydre eller mellemøret (lydledning) eller i det indre øre eller hørenerven (sensorineuralt høretab).

Impedans audiometri (tympanometri)

Denne test undersøger, hvordan trommehinden reagerer på ændringer i lufttryk i øret. Det kan hjælpe med at afsløre problemer som væske i mellemøret (som ved mellemørebetændelse), der kan påvirke hørelsen. Testen kan også vise, om der er problemer med mellemørets bevægelige knogler (ossikler), som overfører lyd til det indre øre.

Tinnitusundersøgelse (høresusen)

Hvis du har tinnitus (øresusen), kan lægen også lave tests for at vurdere, hvordan dette påvirker din hørelse. Der findes forskellige typer af undersøgelser for tinnitus, herunder spørgeskemaer og undersøgelser, der vurderer din reaktion på specifikke lyde.

Yderligere undersøgelser (om nødvendigt)

Afhængig af resultaterne fra de indledende tests, kan speciallægen beslutte at sende dig videre til yderligere undersøgelser, såsom:

MR-scanning eller CT-scanning:

 Hvis lægen mistænker, at nedsat hørelse skyldes en tumor, skade eller sygdom i hjernen eller øret, kan du blive henvist til en scanning.

Behandlingsmuligheder

Når undersøgelsen er færdig, vil speciallægen forklare, hvad der forårsager din nedsatte hørelse og diskutere mulige behandlingsmuligheder. Afhængig af årsagen kan behandlingen omfatte:

- Fjernelse af ørevoks.

- Medicinsk behandling af infektioner eller inflammatoriske tilstande.

- Brug af høreapparater eller andre hjælpemidler.

- Kirurgiske indgreb, hvis der er en underliggende anatomisk årsag (f.eks. perforeret trommehinde eller tumor).

Konklusion

En undersøgelse for nedsat hørelse foregår i flere trin, og speciallægen bruger en kombination af samtale, fysisk undersøgelse og høretest for at finde ud af, hvad der forårsager problemet. Det er vigtigt at få undersøgt eventuelle problemer med hørelsen tidligt, da behandling kan forbedre hørelsen og forhindre, at problemet forværres.

Hvornår skal mennesker med hørenedsættelse have høreapparater?

Høreapparater er et nyttigt redskab for mange mennesker, der oplever hørenedsættelse, men ikke alle med nedsat hørelse har nødvendigvis brug for et høreapparat. Beslutningen om at få et høreapparat afhænger af flere faktorer, herunder graden af høretabet, hvilke situationer det påvirker, og hvordan det påvirker ens livskvalitet.

Her er nogle forhold, der kan indikere, at det kan være tid til at overveje et høreapparat:

1. Når høretabet påvirker dagligdagen

Hvis du har svært ved at høre samtaler, især i støjende omgivelser, som f.eks. i restauranter, på arbejdet eller hjemme, kan det være tegn på, at dit høretab er begyndt at påvirke din evne til at kommunikere effektivt. Hvis du ofte må bede folk om at gentage sig, eller hvis du føler dig udelukket fra samtaler, kan et høreapparat hjælpe med at forbedre din hørelse og kommunikationen.

2. Når du oplever vanskeligheder med at høre høje eller lave lyde

Hvis du har problemer med at høre bestemte frekvenser, som f.eks. høje toner i tale (f.eks. stemmer hos kvinder eller børn) eller lave toner (som lavfrekvente lyde som biler eller dørklokker), kan et høreapparat hjælpe med at forstærke de lyde, du har svært ved at høre. Dette gælder især ved aldersrelateret høretab, hvor hørelse af høje frekvenser ofte er det første, der forringes.

3. Når du begynder at isolere dig

Høretab kan føre til social isolation. Hvis du undgår situationer, hvor du skal kommunikere, som f.eks. sociale sammenkomster, telefonopkald eller møder, fordi det bliver for svært at høre eller følge med i samtalerne, kan det være et tegn på, at høreapparater kan være en god løsning. Når høretabet påvirker din sociale livskvalitet, er det ofte på tide at overveje hjælpemidler som høreapparater.

4. Når du føler dig træt eller stresset af at skulle "høre mere"

At anstrenge sig for at høre hele tiden kan føre til træthed, hovedpine og stress. Hvis du ofte føler dig udmattet efter at have forsøgt at lytte, eller hvis du begynder at undgå situationer, hvor du skal koncentrere dig om at høre, kan et høreapparat reducere denne anstrengelse og gøre det lettere at høre, uden at det kræver så meget energi.

5. Når hørelsen påvirker din sikkerhed

I nogle tilfælde kan høretab være farligt, især hvis det betyder, at du ikke kan høre advarselslyde som bilhorn, brandalarmer eller dørklokker. Hvis dit høretab påvirker din evne til at reagere hurtigt på omverdenen, kan et høreapparat hjælpe med at øge din opmærksomhed på lyde, der er vigtige for din sikkerhed.

6. Når en læge anbefaler det

En audiolog eller en ørelæge vil typisk anbefale et høreapparat, hvis en høretest viser, at dit høretab ligger inden for et niveau, hvor et høreapparat kan hjælpe. Dette kan være en måde at forbedre både hørelsen og livskvaliteten på. Ofte vil lægen eller audiologen diskutere med dig, hvordan høreapparatet kan forbedre din hørelse og give dig den bedste løsning til dit behov.

Sammenfattende

Det er ikke nødvendigvis et spørgsmål om, hvorvidt man har nedsat hørelse – mange mennesker har et vist grad af høretab, når de bliver ældre – men om hvor meget det påvirker ens liv. Hvis dit høretab gør det svært at høre i daglige situationer, hvis du føler dig træt af at skulle anstrenge dig for at høre, eller hvis det påvirker din sociale livskvalitet eller sikkerhed, kan et høreapparat være en god løsning. Det er vigtigt at tale med en professionel om dine symptomer, så du kan få den rette vurdering og støtte til at beslutte, om et høreapparat vil være nyttigt for dig.