Kronisk mellemørebetændelse - "væske i mellemøret"


Kronisk mellemørebetændelse er en lidt mærkelig betegnelse, da tilstanden hverken er en betændelse eller kronisk. Det er derimod en tilstand hvor der er sekret i mellemøret og som nemt kan behandles. Tilstanden går nogle gange  over af sig selv, men i nogle tilfælde går tilstanden ikke over før ned der gøres noget aktivt, som f. eks. at lægge et dræn i trommehinden.

Kronisk mellemørebetændelse  - eller "væske i mellemøret" giver typisk både øresmerter og nedsat hørelse ligesom der kan være tykt sekret der løber ud af øret. Kronisk mellemørebetændelse  er meget udbredt blandt børn i institutionsalderen, men voksne kan også rammes. Børn og forældre møder ofte ørelægen efter en længere periode med dårlig søvn og ændret adfærd. Dette er ofte en god grund til at kigge børnene i ørerne.


Uanset alder er kronisk mellemørebetændelse og væske i mellemøret meget ubehageligt, og kan være årsag til mange urolige og søvnløse nætter for hele familien.


På Charlottenlund Privathospital behandler vi både børn og voksne med kronisk mellemørebetændelse (væske i ørerne). Har du selv, eller har jeres barn symptomer på væske i mellemøret, tilbyder Charlottenlund Privathospital altid hurtige tider til undersøgelse og behandling. Kontakt os for tidsbestilling ved at tykker hér. 

Baggrund: Hvad er kronisk mellemørebetændelse?


Øret består af det ydre øre, mellemøret og det indre øre. Der kan opstå væskeophobning i mellemøret – oftest i forbindelse med, eller efter en forkølelse.


Den hyppigste årsag til kronisk mellemørebetændelse eller væske i mellemøret er bot en følge af en almindelig forkølelse, hvor den smalle passage (også kaldet det eustakiske rør), der forbinder mellemøret med svælget, hæver op og dermed lukkes af hvilket nedsætter evnen til at trykudligne mellemøret og undertryk i mellemøret opstår. Undertryk i mellemøret er helt normalt hos mindre børn, men når mellemøret over en længere periode har været udsat for undertryk, begynder slimhinden i mellemøret producerer et tykt sekret som har konsistens som kontaktlim - deraf det engelske navn "Glue Ear". Væsken i mellemøret dæmper trommehindens bevægelser og giver derfor høretab, ligesom den presser på trommehinden - især når man ligger ned hvor trykket stiger - hvilket giver smerter i ørerne og ofte vækker de små børn - og ikke mindst resten af familien  - om natten.


Tilstanden forsvinder ofte af sig selv men såfremt der ikke er nogen fremgang efter nogle måneders observation, vil speciallægen typisk tilbyde at lægge et lille dræn ved en operation i fuld bedøvelse, som aflaster øret. Derved forsvinder smerter og hørenedsættelse med det samme.

Se Sundhed.dk’s animation af, hvordan mellemørebetændelse fungerer.

  • Hvad er kronisk mellemørebetændelse

    Det er meget vigtigt at skelne mellem akut og kronisk mellemørebetændelse. 

    Den akutte mellemørebetændelse er en meget smertefuld infektion med bakterier  eller virus, som giver pus og betændelse i mellemøret, hvlket giver høj feber og udtalte smerter. Grundet den hurtige udvikling og store betændelsesproduktion ender det ofte med at trommehinden sprænger og en blanding af pus og betændelse flyder fra øret hvlket giver øjeblikkelig smertefrihed. 


    I langt de fleste tilfælde er kroppen i stand til selv at bekæmpe mellemørebetændelse. Smerten vil typisk forsvinde efter 2-4 dage, hvorefter tilstanden kan gå over til en mindre smertefuld men mere kronisk lidelse, hvor der blot er væske og sekret i mellemøret. .


    Hvis denne tilstand ikke går over, eller den akutte mellemørebetændelse bliver ved med at komme igen, kan det komme på tale at behandle med et dræn, hvilket med det samme skaber normalt tryk i mellemøret, hvorved forholdene som skabte væsken i mellemøret normaliseres. 

  • Sådan behandles kronisk mellemørebetændelse:

    Kronisk mellemørebetændelse skal undersøges og behandles af en øre-næse-hals-læge, da det ofte kan være svært for ikke-speciallæger at stille den korrekte diagnose. 


    Behandling af kronisk mellemørebetændelse foregår ved, at man i fuld bedøvelse indsætter et lille dræn i trommehinden, hvorefter mellemøret suges tomt for væske. Hele operationen er overstået på ganske få minutter og medfører øjeblikkelig normalisering af hørelsen, ligesom de natlige smerter og skrigeture stopper. 


    På Charlottenlund Privathospital har vores erfarne øre-næse-hals-læger behandlet mange tusinde patienter med kronisk mellemørebetændelse og kan også behandle Dem eller Deres barn.

  • Hvad nu hvis det ikke er ørerne?

    I nogle tilfælde oplever forældrene den lidt frustrerende situation, at på trods af at alle symptomer har peget i retning af, at årsagen til den lilles søvnløse nætter skulle være i ørerne, så fejler ørene ingenting trods gentagne grundige undersøgelser. 


    Håbet er jo ofte, at hvis bare der kunne lægges et dræn så ville alting blive godt - men det hjælper jo ikke at lægge dræn på raske børn. 


    I disse situationer vejleder vi altid forældrene til at få undersøgt om barnet enten har refluks (typisk børn som har gylpet meget som spæde), eller om barnet har tegn på kronisk forstoppelse eller måske muskuloskeletale problemer som en kiropraktor kan hjælpe med. 


    Uanset om vi finder noget galt med ørerne eller ej, vil i som forældre altid får råd og vejledning med som du kan bruge når du går herfra.  



Share by: