Fjernelse af mandler
(Tonsillektomi)

Få fjernet mandlerne sikkert med Danmarks højeste ekspertise!


Ekspertfjernelse af mandler uden komplikationer

Komplet fjernelse af mandler foretages typisk grundet gentagende infektioner i mandlerne med streptokokbakterier, samt ved gener i form af proppe i mandler og dårlig ånde. Indgrebet foretages ikke på børn under 20 kg.


På Charlottenlund Privathospital foretager vi flere hundrede af disse operationer årligt og vi har landets højeste ekspertise og erfaring med denne type operation samt en meget lav forekomst af komplikationer til dette indgreb.

Bestil tid til behandling
  • Hvad er mandlerne?

    Mandlerne er en del af immunforsvaret og fungerer som et af de første steder hvor kroppen kan begynde at reagere på mødet med fremmede virus og bakterier for så at kunne starte produktionen af antistoffer. 


    Man kan dog sagtens danne antistoffer uden sine mandler, idet mandlerne kun udgør en lille del af svælgets immunforsvar.  

  • Hvornår skal mandlerne fjernes?

    Mens mandlernes funktion er at beskytte kroppen og danne vigtige antistoffer, kan mandler fra tid til anden, desværre få den modsatte effekt og blive sæde for tilbagevendende infektioner med bakterier, hvor man så vil tilbyde at fjerne mandlerne. 


    I andre tilfælde kan mandlerne vokse sig så store at de kan begynde at blokere i svælget. I disse tilfælde vil man også tilbyde at fjerne mandlerne. 


    Øvrige gode grunde til at fjerne mandlerne er som efterbehandling, hvis du f. eks. har haft en byld i halsen, eller hvis man danner mange proppe i mandlerne og får dårlig ånde af dette. 

  • Fjernelse af mandler i fuld bedøvelse

    På Charlottenlund Privathospital foretages årligt flere af disse operationer end noget andet sted i landet. Ønsker du fjernelse af mandler, eller vil du gerne vide mere om indgrebet, bedes du bestille til til en forundersøgelse hvor lægen sammen med dig vil gennemgå argumenterne for og imod fjernelse af mandler for lige præcis dit tilfælde. 

Share by: