Tinnitus

Tinnitus kan bedst beskrives som en lyd som andre ikke kan høre (der er enkelte tilfælde af tinnitus som også andre kan høre - læs mere om dette senere. Tinnitus er oftest et symptom på forandringer i øret, som kan have flere forskellige årsager, herunder kraftig lydpåvirkning, aldersbetinget høretab, eller skade på mellemøret eller indre øre. I nogle tilfælde kan tinnitus behandles  - dette er f. eks. hvis tinnitus er udløst af et hul i trommehinden, eller eksem og betændelse i øregangen. I andre tilfælde er der ikke nogen decideret behandling og i disse tilfælde vil lægen i stedet vejlede om lindrende tiltag så den tinnitus dulider af, opleves så mild og så lidt generende som muligt. Heldigvis er tinnitus ikke altid en permanent tilstand, men noget som opleves forskelligt fra dag til dag og uge til uge. Læs mere om årsagerne til tinnitus længere nede på siden.

Tinnitus kan  - som oftest  - ikke høres af andre end én selv. Nogle beskriver lyden som en ringen eller piben for ørerne, mens andre oplever den som en susen, summen eller brusen eller en pulserende lyd. Et fællestræk for tinnitus er dog, at lyden oftest ikke kommer udefra – den opstår inde i hovedet.

Det er meget individuelt, hvordan tinnitus opleves. Udover at lyden kan variere, er der også forskel på, hvor kraftig lyden er, hvor lyden opleves, og om den er konstant, pulserende, eller om den kommer og går.

Subjektiv tinnitus

Subjektiv tinnitus er den klart mest udbredte form og opleves kun af den person, der har den. Der er ingen ydre lydkilde – lyden opstår inde i nervesystemet, typisk i det indre øre eller i hjernen. Den kan tage mange former: en konstant tone, en ringen, susen, hvæsen eller en brummende lyd. For nogle sidder lyden i det ene øre, for andre i begge eller midt i hovedet. Den kan være konstant eller komme og gå, og mange oplever, at den bliver tydeligere i stilhed eller i stressede perioder.

Der kan være flere årsager til subjektiv tinnitus. Ofte hænger den sammen med høretab – enten aldersrelateret eller som følge af pludselige skader, f.eks. efter støjpåvirkning fra koncerter, maskiner eller høj lyd i høretelefoner. Også mere midlertidige tilstande som ørevoks eller mellemørebetændelse kan udløse tinnitus. Psykiske faktorer som stress, angst og depression spiller desuden en stor rolle. Visse typer medicin, herunder nogle antibiotika og kemoterapi, kan også have tinnitus som bivirkning.

Objektiv tinnitus

Denne form for tinnitus er ekstremt sjælden og adskiller sig fra den subjektive ved, at lyden faktisk kan opfanges af andre – for eksempel ved brug af et stetoskop. Her stammer lyden fra en fysisk lydkilde i kroppen, som bliver overført til øret, typisk gennem bevægelse eller blodstrøm. Lyden er ofte rytmisk eller pulserende og kan følge kroppens bevægelser.

Objektiv tinnitus skyldes ofte vaskulære forhold, som for eksempel udvidede blodkar tæt på øret – en tilstand, der kan give det, man kalder pulsatil tinnitus. Muskelspasmer i mellemøret eller i den bløde gane kan også være en årsag, ligesom visse abnormiteter i det eustakiske rør eller øreknoglerne kan spille ind.

Pulsatil tinnitus

Pulsatil tinnitus er en særlig form, der kan være både subjektiv og objektiv, og som kendetegnes ved, at lyden følger pulsen eller hjerteslaget. Mange beskriver det som en "dunkende" eller "slående" lyd, der bliver mere tydelig ved fysisk anstrengelse, forhøjet blodtryk eller når man ligger ned. Den opleves ofte i det ene øre og kan føles meget insisterende.

Denne type tinnitus hænger ofte sammen med øget blodgennemstrømning nær øret, forhøjet blodtryk eller abnormiteter i blodkarrene – f.eks. arterio-venøse fistler, glomustumorer eller åreforkalkning tæt på det indre øre.

Somatisk tinnitus

Somatisk tinnitus er en form, hvor lyden påvirkes af kroppens bevægelser eller spændinger – især i nakke, skuldre eller kæbe. Det er som regel en type subjektiv tinnitus, men adskiller sig ved, at lyden kan ændre karakter, styrke eller placering, når man bevæger kæben, drejer nakken eller trykker bestemte steder på kroppen. Mange oplever, at lyden bliver skarpere, højere eller skifter toneleje. Den er ofte ensidig og høres kun i det ene øre.

Årsagerne til somatisk tinnitus kan være spændinger i nakkemuskulaturen, problemer med kæbeleddet (som ved temporomandibulær dysfunktion, TMD), piskesmæld, hold i nakken eller dårlig arbejdsstilling. Det kan også skyldes skader på nerver, der forbinder muskulaturen med høreapparatet i hjernen.

Har du brug for, at teksten skrives i en endnu mere patientvenlig eller faglig stil? Jeg kan også hjælpe med en version til fx lægejournal, pjece eller blogindlæg.

Er tinnitus permanent?

Om tinnitus er midlertidig eller permanent afhænger i høj grad af, hvad der har udløst den. For nogle er det en forbigående gene, mens det for andre kan udvikle sig til en mere vedvarende tilstand. Heldigvis er der mange muligheder for at lindre symptomerne – også selvom tinnitusen ikke forsvinder helt.

I mange tilfælde er tinnitus midlertidig og forsvinder igen, når den underliggende årsag bliver behandlet eller forsvinder af sig selv. Det kan for eksempel ske efter en koncert eller anden kraftig støjpåvirkning, hvor ørerne ringer i nogle timer eller dage, men herefter falder til ro. Tilsvarende kan ophobning af ørevoks eller en mellemørebetændelse forårsage tinnitus, men i disse tilfælde forsvinder lyden som regel, når problemet behandles. Også visse former for medicin kan give midlertidig tinnitus som bivirkning, men lyden forsvinder ofte, når behandlingen stoppes. For nogle mennesker kan stress eller søvnproblemer også udløse tinnitus i perioder med stor belastning – men når balancen genoprettes, forsvinder symptomerne ofte igen.

Hvis tinnitus har varet i mere end seks måneder, betragtes den som kronisk, og det er mere sandsynligt, at den vil være vedvarende. Kronisk tinnitus ses ofte i forbindelse med høretab, enten aldersbetinget eller som følge af støjskader. Når hjernen ikke længere får de samme lydindtryk som før, forsøger den at kompensere – og det kan føre til, at tinnitus opstår. I andre tilfælde skyldes tinnitus skader på nerverne i det indre øre, som desværre ikke kan repareres. Langvarig stress eller angst kan også "låse" tinnitus fast i bevidstheden, og i sjældne tilfælde kan visse sygdomme eller neurologiske lidelser være årsagen.

Men selv når tinnitus er permanent, betyder det ikke, at man nødvendigvis skal leve med en konstant belastning. Mange lærer med tiden at håndtere lydene og oplever, at de fylder mindre i hverdagen – nogle når endda dertil, hvor tinnitusen næsten ikke bemærkes. Der findes en række metoder, som kan hjælpe med at mindske generne. Det kan for eksempel være lydterapi eller brug af beroligende baggrundslyde, som gør det lettere at ignorere tinnitusen – især i stille omgivelser eller ved sengetid. Psykologisk støtte, som f.eks. kognitiv adfærdsterapi eller mindfulness, kan også være effektivt, især hvis tinnitusen er forbundet med stress eller uro. Ved somatisk tinnitus, hvor lydene påvirkes af spændinger i kroppen, kan fysioterapi og øvelser hjælpe, og har man høretab, kan høreapparater ofte lindre symptomerne markant. I nogle tilfælde kan medicin mod søvnbesvær, angst eller depression også være en hjælp, selvom det ikke behandler tinnitusen direkte.

Kort sagt: Tinnitus kan være både midlertidig og permanent – men i begge tilfælde findes der muligheder for at få det bedre.

Tinnitus kan være en meget generende tilstand, men selvom der endnu ikke findes en kur, der fjerner tinnitus fuldstændigt i alle tilfælde, er der heldigvis mange behandlingsmuligheder, som kan hjælpe med at mindske symptomerne og forbedre livskvaliteten.

En vigtig del af behandlingen består i at finde ud af, hvad der har udløst tinnitusen. Mange mennesker med tinnitus har samtidig et høretab, og i sådanne tilfælde kan et høreapparat ofte være en stor hjælp. Når hørelsen forbedres, mindskes tinnitusen i mange tilfælde automatisk, da hjernen får mere rigtig lyd at arbejde med – og derfor fokuserer mindre på den "indre støj". Nogle moderne høreapparater har også indbyggede funktioner til tinnitus, hvor blide baggrundslyde afspilles og hjælper med at maskere lyden.

Lydterapi er en anden udbredt behandlingsform. Den handler om at bruge forskellige former for lyd – som f.eks. naturlyde, hvid støj, eller lav musik – til at aflede opmærksomheden fra tinnitusen. Mange bruger det især om natten, hvor stilheden ellers kan gøre tinnitus mere påtrængende. Der findes også apps og små lydgeneratorer, der kan hjælpe med det.

For mange handler behandlingen dog ikke kun om det fysiske, men også om det psykiske. Tinnitus kan skabe bekymringer, stress, frustration og i nogle tilfælde også angst. Her er kognitiv adfærdsterapi (CBT) en veldokumenteret metode, som hjælper folk med at ændre deres måde at tænke om tinnitus på. I stedet for at kæmpe imod lyden, lærer man at acceptere den og dermed mindske den mentale belastning, den medfører.

Stress og spændinger har en stor indvirkning på tinnitus. Når man er stresset, bliver hjernen ofte mere opmærksom på lyde – også de indre. Derfor kan afspænding, meditation, yoga og åndedrætsøvelser være en stor hjælp. Nogle oplever også lindring gennem fysioterapi, især hvis tinnitusen er påvirket af nakke- eller kæbespændinger.

Selvom der ikke findes en specifik medicin mod tinnitus, kan nogle lægemidler hjælpe indirekte – fx hvis man har svært ved at sove, lider af angst, eller er meget belastet psykisk. I sjældne tilfælde kan læger også afprøve visse kosttilskud eller neuromodulerende behandlinger, men dokumentationen for disse metoder varierer.

En mere specialiseret metode kaldes tinnitus retraining therapy (TRT). Her kombineres lydterapi med samtaleterapi i et længerevarende forløb, hvor hjernen gradvist trænes til at ignorere tinnitusen, lidt som man med tiden kan lære at ignorere lyden af en ventilator eller en tikken fra et ur. Denne metode kræver tålmodighed og regelmæssig træning, men mange oplever gode resultater.

I sværere tilfælde kan man have gavn af et forløb hos en tværfaglig tinnitusklinik, hvor man får hjælp fra både øre-næse-hals-læger, psykologer, audiologer og eventuelt fysioterapeuter. Her bliver behandlingen tilpasset den enkelte og baseret på både fysiske og psykiske faktorer.

Sammenfattende handler behandling af tinnitus ofte ikke om én mirakelløsning, men om at kombinere flere metoder – lyd, terapi, afspænding og evt. teknologisk støtte – for at opnå en hverdag, hvor tinnitusen ikke fylder så meget. Mange lærer med tiden at leve godt med tinnitus, og nogle oplever endda, at den næsten forsvinder fra bevidstheden.